lørdag den 29. januar 2011

Ups!

Dagens besøg til en café bød på mere arbejde for gemalen end jeg lige var forberedt på, men så er det jo godt at naboen er den lokale boghandel, hvor bogudsalget startede netop i dag. Der var naturligvis rigtig mange bøger jeg aldrig har hørt om, men også mange jeg mente måtte med hjem. Og der kom lidt andet i posen end kogebøger, men der var nu ikke meget skønlitteratur jeg ikke kunne undvære. Kan naturligvis være fordi jeg er flittig bruger af det lokale bibliotek.

Jeg valgte at hoppe på en bus og tage hjem, så kunne gemalen arbejde uden at skulle tagen hensyn til at jeg ventede. Til gengæld ventede vaskemaskinen på mig, suk!

torsdag den 27. januar 2011

Jamen, så prøver vi da..

Nu har jeg i lang tid læst blogs om alt mellem himmel og jord, og så får man jo lyst til at prøve selv. Tror dog ikke jeg bliver den mest flittige blogger, men kan jo være jeg bliver grebet af det, har i hvert fald haft stor fornøjelse af at læse andres bloggerier. Tror den her blog bliver en omgang blandede bolcher om mad, håndarbejde og mit liv sådan i al almindelighed.