søndag den 6. februar 2011

Weekendræs

I går var vi til fødselsdag hos min mor. Hun blev 77 i tirsdags, men det er bedst at fejre i weekenden hvor vi alle har fri og yndlingsbarnebarnet holder weekend fra efterskolen. Hun inviterede til varm chokolade med hjemmebagte boller, chokoladeroulade, lagkage og kransekagestykker, så vi var godt fyldt op - og så var der jo lige flæskesteg med det hele og islagkage til aften. SÅ kunne vi altså ikke spise mere. Hvert år siger hun, at nu kan hun altså ikke overkomme at skulle lave mad til os alle, men når vi hjælper til, så går det jo alligevel, og det er rigtig hyggeligt. Vi er ikke så mange - 9 personer når vi er der allesammen. Det var vi ikke i går, vores store datter bor jo i England, så var vi kun 8.

I dag tog jeg mig sammen og fik vasket køkkengulv og gjort badeværelse rent, jeg er ekspert i overspringshandlinger når det gælder rengøring. Så er der en god bog der skal læses eller et strikketøj der lige skal arbejdes lidt på, en kage der skal bages eller noget helt andet. Men det lykkedes i dag at komme igennem rengøringen så nu har jeg fortjent en kop chaï og en cupcake - og så skal det islandske sjal strikkes færdigt. Jeg er spændt på at se hvordan det ser ud når det bliver spændt i facon - det er ikke rigtigt det er helt sikkert, har haft problemer undervejs, men så må det blive til mig selv. Kan altid bruge det på en kølig aften på terrassen. Det var jo egentlig beregnet på at skulle være en fødselsdagsgave, men den går ikke. Så nu er der indkøbt garn til et nyt forsøg, jeg VIL lære det!

Og se så lige hvad der titter frem i haven, er det ikke dejligt.

3 kommentarer:

  1. Mormors chokoladeroulade! Der findes altså ikke noget bedre!

    SvarSlet
  2. Nej, det gør der ikke. Og så var hun lige ved at droppe den i år - det var hun ikke kommet godt fra!

    SvarSlet
  3. Det siger hun jo hvert år.. og alligevel laver hun den.

    SvarSlet