onsdag den 9. marts 2011

Jubilæum - næsten

Snart, som i torsdag i næste uge, har jeg været ansat på min arbejdsplads i Region Midt i 25 år. Det foregår på den måde, at der først i hver måned er et kort frokostarrangement, hvor alle der har jubilæum mødes med hospitalsledelsen. Det var i denne måned den 1. så man kan jo sige at jeg blev fejret lidt på forhånd. Men det var en rigtig hyggelige time hvor vi var 5 stk 25-års jubilarer og 1 stk 40-års jubilar. Vi fik en dejlig frokost og hyggesnakkede lidt om 'gamle dage', og så fik vi alle et diplom underskrevet af Bent Hansen himself, og en gave fra hospitalsledelsen - en Alfi Jubilee termokande. Sådan en har vi godt nok i forvejen, men termokander kan man jo altid bruge.
Da jeg kom hjem stod foran døren en flot buket fra centerledelsen, lidt for tidligt jo, men det er fint med mig.

Billedet er godt nok lidt mørkt, et sort spisebord gør ikke godt for billedkvaliteten.

På jubilæumsdagen har jeg valgt at det skal være helt uformelt. Der bliver bestilt morgenbrød til personalet og så kan de, der har tid og lyst kigge forbi frokoststuen. Jeg har ikke ønsket at der bliver holdt taler eller anden form for underholdning, ligesom der heller ikke bliver invieret folk 'udefra'. Sådan vil jeg gerne have det, og jeg er sikker på, at det bliver en dejlig dag. Med sådan et jubilæum følger faktisk også en fridag, den vælger jeg at tage om fredagen, bliver dejligt med en lidt lang weekend.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar